onsdag den 4. november 2009

Singapore

Så blev det Singapore (d. 4. november kl. 16.10 lokalt) - eller rettere Singapore lufthavn - den er jo kæmpe stor, så stor at der er rullebånd hvis man bliver træt af at gå, og små tog der tager en fra en terminal til en anden.
Men det har været muligt at få sig et tiltrængt bad og komme i gratis bio. Så det er klart et sted man kan få noget tid til at gå.
Har kun været på en tur med en bus i 1 ½ times tid, og var udenfor i 20 min og det var mere end rigeligt. Her er 30 grader, men luften er bare træls, så måske det er fint nok at jeg skal videre om ca. 5 timer.

Det må siges at det var en ret lang tur herover, men sådan er det jo, der var masser mad - mere eller mindre godt - og en masse spil og film man kunne vælge imellem, så tiden gik jo. Søvnen spillede jo også ind. :P

Skal nok lige få lagt nogle billeder ind af maden og Singapore set gennem en busrude og en mindre gåtur.

Glæder mig godt nok til at komme helt derned, så jeg kan få en rigtig seng at sove i, for det der med at sidde op og sove, det bliver aldrig en favorit. ;)
Men det bliver dog også lidt ærgeligt at skulle skilles med disse mennesker, både danskere, svenskere og nordmænd som man jo har lært at kende siden vi lettede i går, men mon ikke jeg støder ind i dem igen på en eller anden måde, kan man jo håbe ;)

Hyg jer ind til jeg lige får mulighed for igen at skrive

- Gitte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar