Hej i kulden. :D
Hvis jeg lige skal starte med at reklamere lidt for hvordan temperaturen bare stiger hernede, så er denne uge et godt eksempel. Mandag efter raftingen var vejret okay, men også lidt overskyet, men de sidste par dage har det været helt vildt varmt! Det er en dejlig temperatur når man malker om morgenen, efter morgenmaden er der så bare skyfri himmel og sol, og når jeg så, som de sidste par dage, har gået op og ned af markerne og sprayet for ukrudt er det næsten ulideligt - selvom der "kun" er en 23-25 grader. Og det bliver endnu varmere, for sommeren starter først rigtig i midten af december siger de. Puha siger jeg bare. Kunne vidst godt lige bruge en dag hjemme i kolde og regnfulde Danmark. :D
Jeg har dog fundet ud af, at solcreme er en vigtig del hernede, for solen er ret skarp, så med mindre jeg vil fortsætte med at ligne en krebs i hovedet, så skal jeg vidst til at smøre mig ind, og det samme på mine arme, men det er nu skønt at blive brun. :)
I går var vi ved stranden og få frokost, så det var alle tiders. Det er åbenbart noget de bruger meget, at tage en picnic-kurv med og så nyde det gode vejr, men jeg klager nu heller ikke. Det er skønt. Og så var Steve og Rhondas barnebarn - Katarina -i vandet for første gang. Det er nu hyggeligt at deres datter, svigersøn og barnebarn er her, så er der lidt gang i huset.
Ellers har jeg det nu stadig meget godt. I dag (fredag) tog familien på camping bare en enkelt dag, så de kommer hjem lørdag aften. Det betyder jo at jeg har huset for mig selv, men det er nu meget dejligt, bare at kunne gøre hvad man vil. Det betyder dog også, at jeg har ansvaret for 5 høns, 2 katte, 3 hunde og ret så mange køer. Men det er nu nemt nok - tror mere det er aftensmaden er bliver problemet, meen, hvem har ikke levet af pasta og ketchup før. :D
Søndag går den store biljagt så ind. Vi skal til en auktion i Whangerei (1 time væk fra os) og hvis vi ikke finder noget der, er der et par andre steder hvor vi nok kan finde en. Så det håber jeg meget på, for skulle gerne være fri som fuglen i min næste arbejdsfri weekend, hvor planen er at tage ned til Annie og være der den weekend, hvor der også kommer nogle andre trainees. :)
Mere spændende har mit liv ikke været i denne uge, intet kolort ud over mig eller noget i den retning, så alt hvad jeg har at sige nu er, at I må have det godt i kolde Danmark, jeg vil nyde at kunne side ude i solen i shorts og top og spise min frokost. Mmmm.
Hyg jer
- solbrændte Gitte. :)
torsdag den 26. november 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar