Så er jeg her igen. :)
Nu er der godt nok lige gået et par dage siden sidst, men det er nu stadig det samme arbejde. Dog begynder at jeg kunne gøre mere af det alene, så det er meget fedt. Bare mig og hundene :)
Dagene burde være meget ens, men det eneste der er, er at der skal malkes to gange om dagen. Og den første malkning starter kl 5 om morgenen, så det er ret tidligt at stå op og hente kørerne inden den tid er gået. Men det går nu meget fint - dog har jeg kun været oppe så tidligt i to dage, så jeg vil nok komme til at hade det på et eller andet tidspunkt.
Jeg kan ikke engang sove længe i min næste arbejdsfri weekend, for der står den på river rafting både lørdag og søndag. Heldigvis får jeg et lift af en anden trainee, som har en mere med, så vi er tre fra Northland der tager afsted sammen, for der er ca 5 timers kørsel dertil. Men jeg glæder mig, det bliver helt sikkert godt.
Men som jeg skrev i titlen, så er det et ret beskidt arbejde, men det gør mig faktisk ikke noget. :P I dag har været endnu en dag med en masse mudder over det hele - og savl! Kom ikke her og sig at det er nemt at fodre kalve, for så snart at de har drukket alt det mælk man kommer med, så går de i gang med at slikke på en. Specielt mit nye "barn" - som min værtsmor kalder hende - nr 17. Jeg var jo gennemblødt efter det - me not like. :) Men ellers er det nemt nok at fodre kalvene, jeg skal bare fylde en stor trailer, hvor der på siden er en masse "patter", og så sutter kalvene alt hvad de kan.
I dag var - som alle de andre dage ind til videre - en dag med en masse nye ting. Der var små tyrekalve der skulle kastereres, eller hvad man kalder det når man sætter en gummiring omkring deres "egendele" så det lukker for blodtilførslen og derved falder de af efter et stykke tid. Dette har jeg dog ikke prøvet endnu, synes ikke lige jeg har lyst, for tror ikke det må være særlig rart.
Ellers skulle kalvene vaccineres, og en stor gruppe af kødkvæget både store og små skulle have ormekur. Så noget har jeg da lavet af dyrlæge arbejde. :) - Så ja, det er et meget beskidt arbejde.
Hvis jeg skal sprole tiden lidt tilbage, så var jeg inde i Dargaville i går på vores ugentlige besøg, lidt mærkeligt ikke bare at kunne cykle - eller køre - ind til byen når man vil, men det vænner man sig til. Tiden er jo knap alligevel, når kørerne skal malkes kl 15 igen.
Rhonda (min værtsmor) havde et errinde derinde, så mens gik jeg rundt og kiggede, og fik også købt et engelsk blad, så kan kun sige at jeg glæder mig til at Billed Bladet kommer (tak faster).
Men det er nu en fin by. Som jeg har skrevet ligner butikkerne en western by, men når man først er kommet ind, så er det ligesom så mange andre butikker.
Og som jeg havde hørt er Dargaville ikke en by man absolut skal se, men den er fin nok. Hvert fald nogle store supermarkeder. :P
Hvis nogle undre sig over hvordan min typiske arbejdsdag ser ud, så vil det være nogenlunde sådan her tiderne ser ud:
4.30: Godmorgen!
4.45: Hente kørerne fra to forskellige marker, og tage dem til malkningshuset - eller hvordan man oversætter det.
5.00: Malkning.
8.00: Færdig og morgenmad
9.00: Back to work (fodring af kalve, ordne hegn, bekæmpe ukrudt osv.)
12.00: Frokost
15.00: Malkning igen
18.00: Færdig - hjem - bad - aftensmad - afslapning - og så tidlig i seng. :)
Men nå, synes ikke lige jeg har mere at brilliere med nu. Ellers kan I jo altid kommentere mine indlæg eller sende mig en mail.
Hyg jer så længe
- Gitte
onsdag den 11. november 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar