Billeder fra Auckland

Vores kære cowboyhattte, som vi fik med ud fra en bar :D Og Annie har sørme også skaffet sig et par gule englevinger ;)

Utrolig god kaffe de har i Auckland!

Udsigt fra Skytower (meget højt tårn). Bakken i baggrunden (som faktisk er et bjerg) var det første sted Steve og Rhonda tog mig hen, da jeg lige var ankommet. One tree hill som det hedder.

Glasgulv 220 meter oppe i Skytower.

Udsigt og en vulkan i baggrunden. Auckland er en by "bygget" på vulkaner. Så en eller anden dag kan det være ude med byen.

Det er det jeg kalder mange både!

Mere udsigt.

Broen jeg kører over hver gang jeg skal sydpå.

Skytower set nedefra.

Gul kunst midt i byen. :D

Så er der snart dømt ferie! :D

Wup wup – så er jeg her sørme lige igen.

Lidt tid siden sidst, men det har faktisk været svært lige at finde hul til at skrive noget fornuftigt herind til. :)
Weekenden d. 12.-14. Brugte jeg sammen med Annie. Da der havde været noget helligdag, havde jeg fri om fredagen, hvilket Annie også havde, så vi mødtes i Auckland torsdag aften. Det var meget fedt endelig at skulle se byen, for nu har jeg jo kørt ”over” den hver gang jeg har skullet syd på. Men altså, når man så kommer ind i byen, så ved man slet ikke hvor man er. Det er en af de mest forvirrende byer jeg nogensinde har kørt rundt i. Men heldig som jeg var, så endte jeg lige pludselig i en parkeringskælder. Spørg mig ikke hvordan jeg fandt den, men det er jo også lige meget. For det var den parkeringskælder hvor Rhonda og Steve havde sagt at det var en god idé at holde, for ovenpå den, var der et storcenter, og så kunne man gå lige ud til hovedgaden. Så det var jo bare super. Backpackeret var også lige rundt om hjørnet, så det kunne vi ikke have timet bedre.
Torsdag aften da vi begge var kommet gik vi bare ud og fik lidt og spise og ellers hjem i seng.
Fredag ville vi så ud og udforske byen. Vi fik kigget alle butikkerne igennem (selvfølgelig) – og så er Auckland jo en by med vand på begge sider. Så vi kunne gå ned og se en masse både og en masse vand.
Vi var også oppe i Skytower, og kunne kigge ud over hele Auckland. Virkelig en god udsigt, og så fik vi taget nogle billeder, så vi kan bevise at vi har været der. :D Og ellers gik aftenen med at smugle cowboyhatte ud fra en bar og gå rundt og være skøre :D haha. En hyggelig aften var det i hvert fald.
Lørdag gik vi igen lidt rundt og kiggede, og tog i biffen og så ”Valentine's Day” – alle tiders tøsefilm :D
Om eftermiddagen ville vi så køre hjem til Annie, men det tog ca. en time fra vi besluttede det, til vi kom af sted. For Annies bil valgte ikke at starte. Og så var det vi var ret kede af, at vi var taget af sted på weekend uden nogle drenge. ;) Men vi fik da åbnet kølerhjelmen og blev enige om, at det var olie den manglede. Så ned i den anden ende af byen, tilbage og fylde Alfa’en op. Men nej, den ville stadig ikke starte. Det viser sig så, at det er batteriet. Som vi selvfølgelig ikke selv fandt ud af, for lyset på bilen virkede, men det var åbenbart svagt. :D Vi har dog fundet ud af, at folk i Auckland ikke kører rundt med startkabler i deres biler. Der kom heldigvis en farmer-lignede bil, som kunne hjælpe os, og så kunne vi køre af sted. Men så lærte vi jo også noget nyt den dag. :P
Hjemme ved Annie lavede vi lidt mad og så en film. Dejligt afslappende. Og så tidligt i seng, for søndag morgen stod den på malkning af 600 geder. Jep, så har jeg også prøvet det. Vil dog stadigvæk foretrække at malke køer. Men det er jo også det jeg er blevet vant til efterhånden.
Efter malkningen kørte vi til et ridestævne ikke langt fra farmen. Her skulle, to af de tre børn, på Annies farm, ride. Og vi skulle lige hjælpe dem med at blive klar og få gjort hestene klar, for deres forældre hjalp begge til ved stævnet. Så det var nu meget hyggeligt at gå rundt og kigge lidt der.
Efter stævnet skulle Annie så malke igen, og jeg tøffede hjemad efter tre rigtig gode fridage.

Den efterfølgende uge gik bare stille og roligt, som farmerlivet jo er. Der blev jo malket en masse, og stadig ”sorteret” lidt køer fra. De køer vi allerede har ”sorteret” fra, kommer ind og bliver tjekket hver anden uge, for at se, om de har nogle infektioner i yveret, så det blev også gjort i løbet af ugen. Ellers er der bare blevet sprayet en masse forskelligt ukrudt, fikset nogle utætte trug, og flyttet lidt køer.

Weekenden efter var så min arbejdsweekend. Men det er jo kun at malke, så det er jo ingen sag. Lørdag kørte Steve og Rhonda til Auckland lufthavn for at hente deres søn Toby, som ikke har været hjemme i 4 år, så det var klart, at de glædede sig til at se ham.
Søndag tog vi så en picnic ned til søerne, det ville Toby gerne, og det er jo altid dejligt lige at kunne smutte ud og bade, når man har spist frokost. Skønt! ;)

Og så er vi gået ind i en ny uge, hvor der ikke er mange dage tilbage, før turen går til Sydøen. Ihh hvor jeg glæder mig, det bliver bare alle tiders. :D
Mandag fik vi leget med noget cement. Vi skulle have lavet noget omkring vores mælketrank fladt (plant), for torsdag (i dag) kom der en inspektor, der kommer en gang om året, og tager et tjek på farmen, og han klagede sidste år over det, så det er jo på tide at få det fikset. :D
Tirsdag aften og onsdag morgen er det så herd-testing tid igen. Har jeg vidst skrevet om før. Der bliver taget prøver af mælken, og så kan vi se, hvor meget hver ko giver af mælk, så Steve har det i tankerne, når han sælger nogle af køerne til slagteriet.
I morgen fredag står den bare på lidt forskelligt arbejde. Hvis vejret er til det (ikke regn og ikke for varmt) skal der nok sprayes lidt, vi har to dage tilbage hvor vi skal spraye, og så skulle vi have været hele farmen rundt. Det har også taget lang tid, men der er også rigtig meget at spraye.
Weekenden er så min friweekend, så der skal der bare pakkes til ferien. Og så tøffer jeg nok til Whangerei og tager et kig, og får købt det sidste jeg skulle mangle. Og så kan jeg jo bare nyde at jeg kan sove længe! :)
Ellers er det jo kun en 3-dages arbejsuge i næste uge inden turen går helt langt sydpå. :D
Turen starter fredag d. 5. marts, og jeg bruger så torsdag d. 4. på at komme til Wellington (hvorfra færgen går til sydøen d. 5.)
Så der er dømt både bustur og flytur fom en uges tid. Det skal nok blive godt nok. Bare tanken om at jeg er på vej til to ugers ferie er jo ikke dårlig. :)

Jeg skal se om jeg får smidt noget ind i løbet af turen, kommer jo helt an på tid og internetforbindelse.

Ellers må I hygge jer så længe. :)
- Gitte!

Interessant uge med masser af blod og armen fuld af lort

Davs herhjemme :D

Lige lidt nyt, som helt sikkert ikke skal kombineres med et måltid.
Det her har nok været en af de mest spændende uger jeg har været med til mens jeg har været hernede.
Siden jeg sidst skrev er der sket ret meget. Fredag, lørdag og søndag gik stille og roligt. Fredag var der lidt spraying – igen. Og i weekenden malker vi kun. Og så skal køerne flyttes. Her om sommeren er de begyndt at få ’turnip’, som er en roeart og ’chickory’ som ligner mælkebøtter, inden de kommer på en almindelig græsmark. Det er mest for at de stadig får en masse proteiner og sådan, så de kan blive ved med at producere så meget mælk som muligt. Og det går ret godt med det. :) Så dem flytter jeg så, når jeg selv har spist morgenmad, for så har de ca. fået en time derude. Men det er jo meget nemt, når man har to kære (hunde)venner Dot og Pep. Dem kan jeg bare sende af sted, og så får de alle køerne ud, og så kører vi bare på biken efter dem. Nemmere kan det vidst ikke være :D Men det er meget sjovt. Jeg skal jo hele tiden holde øje med hundene, for køerne skal jo ikke løbe ud med 30 km/t som hundene helst vil. Og ja, hundene kan godt løbe så stærkt, og stærkere. Har sommetider kamp med dem, hvor jeg selvfølgelig er på biken :D haha.

Mandag havde vi så en dyrlæge på besøg. Han skulle give stort set alle vores køer en indsprøjtning. En vaccination. Først gjorde han det ved alle dem vi malker i øjeblikket. De var blevet malket om morgenen, og efter de havde fået turnip, skulle de så tilbage til malke”huset” igen, og det var de ikke ret meget for. De ved jo, at det ikke er normalt, så de ved at der skal ske noget andet end at blive malket. Så der var selvfølgelig en masse lort, for det gør køer når de bliver nervøse – de skider. :) Beklager det dejlige sprog, men altså, sådan er det på landet :D
Efter vi havde fået vaccineret de ca. 240 stk., kørte vi op til toppen af vores farm, hvor Steve havde fået en masse af de andre køer ind. 5 forskellige grupper. Der var dem vi har ”sorteret” ud, fordi de skal føde først. De skulle bare ind og vaccineres også. Og så var der forskellige grupper af kalve – afhængig af alder – som skulle tjekkes for horn. Dem der havde horn, skulle have dem fjernet. Men da de alle var større end det jeg før har beskrevet, hvor vi brænder dem, fik de en lokalbedøvende sprøjte, og så kunne de ’klippes’ af, men sammen værktøj som hvis man skal klippe en stor gren af et træ. :) Fordelen ved at gøre det på denne måde er, at det ikke gør helt så ondt i så lang tid, som når hornene bliver brændt ud, som tit tager mellem 2 og 3 min. Men ulempen er så, at de bløder ret meget. Der er jo blod i deres horn, og når de bliver cuttet af, så står der bare en tynd stråle af blod ud. Forstår godt de folk der synes det er lidt ulækkert at kigge på. Men når jeg har været med til at se hvad der foregår, så er det ikke så slemt. Og det ser meget værre ud end det er. De fleste af kalvene der har fået hornene klippet af, er helt dækket af blod i hovedet. Og jeg sprøjtede noget væske på bagefter som skulle hjælpe det med at hele hurtigt, og noget andet der holder fluerne væk, og bare det at gøre det, gjorde at jeg blev sprøjtet til med blod. Ikke vildt lækkert. Men det skal jo til.
Og så var der en tyr, der skulle have været kastereret helt, men når vi putter gummi-ringene på, som jeg har skrevet om før, så kan det jo gå galt en gang imellem, dog meget sjældent. Men når tyren er stor, så kan vi ikke gøre det med en ring mere, så nu var dyrlægen her, så han kunne lave et indgreb. Det er langt fra så sterilt, som hvis det blev gjort på en klinik. Men nu er det altså lidt svært at få slemt så stor en tyr ind nogen steder. Så vi bandt det ene bagben fast, løftet fra jorden, for så kunne den ikke sparke, da den kun stod på tre ben. Så sprøjtede dyrlægen noget lokalbedøvende ind i den kugle der var tilbage. Derefter kunne kan begynde at skære i den, til han kom ind til kuglen, som han så kunne presse ud, og skulle skære nerven over, som holdt den fast til kroppen. Til at stoppe blodet så vidt muligt blev der sat nogle klemmer på (ligesom når navlestrengen skal klippes, når man har født), og han havde dem på lidt, hvor han også fik sprayet noget andet på, der skulle stoppe at det blødte for meget. En tyr kan faktisk dø af blodmangel hvis man ikke gør noget, efter man har fjernet det der skulle fjernes. Så selv om flere af os synes det var meget blod, så sagde Brian (dyrlægen), at det var ingenting. Efter lidt tid, kunne den knap så tilfredse tyr gå igen. Ikke noget med at sy noget eller noget. Det heler af sig selv, og utroligt nok kommer der ikke infektioner eller noget i det.

Tirsdag og onsdag gik stille og roligt, der skete ikke så meget, så det var nu fint nok. Det har været ret varmt, så tirsdag – hvor det kun var Steve og jeg der var hjemme – tog vi frokost med ned til søerne, så vi også kunne få lidt (mere) sol og en dukkert. Det var meget hyggeligt, og dejlig afkølende. Vi fik både set hvem der kunne svømme hurtigst og hvem der kunne stå på hænder pænest. Den første vandt jeg, og den anden blev vi ikke rigtig enige om hvem der vandt. :D Men det var helt sikkert et par rare timer. Noget jeg allerede nu ved, at jeg kommer til at savne. Lige smutte ned til nogle søer – dejlig strand og virkelig blåt vand.

Så kom dagen endelig hvor jeg skulle se hvordan det er, når man tjekker for kalve i køerne. Det hele tog lidt over 3 timer. Men han kan også kun tjekke 5 køer af gangen, for længere rækker hans udstyr ikke. Så han tjekker 5, så skal vi have dem ud, og 5 nye ind. Så det tager selvfølgelig lidt tid, når vi har ca. 240 køer. Men det var ret interessant. Det er lidt som en ultralydsskanning når man er gravid, men her kan det ikke gøres uden på huden. Så han har en lang tynd ”rulle” med et kamera i enden, som han stopper ind i røven af koen. Og kan derved undersøge det. ”Rullen” er koblet til en skærm, som vi alle kan stå og følge med på. Han var rigtig sød til at forklare mig alt hvad det forskellige var, og hvad man skulle lede efter. Der var forskellige ting, der kunne vise om koen var gravid. For nogle gange kunne han ikke se kalven, men på nogle andre ting derinde kunne han se, at koen var gravid. Jeg fik også lov til at prøve, at stikke ”rullen” ind i røven (beklager sproget – men sådan var det), og se om jeg kunne finde en kalv, og det fik faktisk ret godt. Jeg var dog ikke så god til at gætte på hvor gammel den var, men nu er det jo også første gang. Det kan være det kommer på et tidspunkt. Det var i hvert fald sjovt at prøve. Så længe man var forsigtig, for hvis man maser kalven, så dør den. Derfor fik jeg heller ikke lov at stikke armen ind i en ko der var gravid. Han gør det heller ikke selv. Han stikker kun armen ind, når han ikke kan se noget på skærmen, så for at være sikker på, at den er ”tom” (som man kalder det). En af de køer der var tomme fik jeg så lov at stikke armen ind i røven af, så jeg kunne mærke hvordan det var. Det var lidt mærkeligt, men slet ikke så ulækkert som jeg havde forestillet mig faktisk. Jeg havde jo de der lange handsker på der gik op til skulderen. Men jeg kunne mærke tomrummet derinde, hvor der burde have været en kalv, og så kunne jeg mærke dens bækken. Det var en lidt underlig følelse. Men ja, så har jeg jo også prøvet at have min arm inde i røven af en ko! Det var lidt svært at komme ind, for de fleste af køerne blokerer, og stort set alle skider, så det gælder bare om at holde igen. Men jeg bebrejder dem nu ikke. Det må helt sikkert ikke være rart. Så jeg tror, at vi som mennesker – som kvinder - bare skal være glade for den måde man gør det på ved os. :)
Det var en lang dag – men helt sikkert også en af de bedste. Det var virkelig spændende at se, og følge med i, så nu er der ikke andet for, end at vente til juli/august og se om der er blevet ramt rigtigt mht. tidspunktet. Men de har haft ham, der var her, før, og der passede det hele stort set, så det er jo meget godt gået.

Ellers står weekenden (som jeg har fra i dag - torsdag - da jeg har en ekstra fridag pga. en helligdag) på Auckland med Annie. Hvilket der nok skal komme mere om i løbet af næste uge.
Ha’ det godt derhjemme. Og god vinterferie til jer der har det i næste uge :)
Jeg nyder bare solen – og de næsten 30 grader dagligt hernede. Ikke meget regn mere, og det der kommer, kommer i løbet af natten, så det kan jo ikke være meget bedre.

Hyg jer
- Gitte :)

Farmerliv og næsten 4 dages weekend!

Wup wup :D


Så sidder jeg her sørme igen. Synes egentlig ikke det er så lang tid siden jeg sidst skrev noget herinde, der er dog alligevel lidt over 2 uger siden. Puha. Det viser endnu en gang hvor hurtigt tiden går. Jeg skal jo snart hjem - det dur ikke. Er slet ikke færdig med alt det jeg skal nå hernede. :D


Farmerlivet går stadig rigtig godt. Malkningen er hurtig, så det er nu dejlig nok, for det er næsten for varmt at malke når vi gør det, så for både os og køerne er det vidst meget godt, at vi ikke bruger så lang tid på det.

Dog brugte vi længere tid end normalt en dag. For et strømkabel syd for Auckland gik i stykker, så midt i malkningen gik strømmen og alle "cups'ne" røg af - eller hvad det lige hedder i det danske farmer-leksikon (de der malke-suge-koppe-ting. Haha). Det er sket før, men så kan vi bare gå ind og starte motoren, men alt var gået, og Rhonda og jeg, stod bare og vidste ikke hvad der var sket. Hun kørte så ud for at finde Steve. Efter ca. 10 min kom en nabo så og sagde at alt strømmen var gået fra Auckland og op, og der ville mindst gå 2 timer før vi fik noget igen. Så vi måtte lade resten af køerne gå, og så var de i hvert fald fyldt med mælk næste morgen. Men det gik. :) Bortset fra at vi måtte vente lidt tid, inden vi kunne lave vores aftensmad. :)


Ellers er Richard kommet tilbage fra sin ferie. Det er både Steve og jeg ret glade for. For så er der ingen af os der skal op kl. 5 for at malke. Det er også lidt som om, at det hele siger godmorgen når man går ud og det er lyst kl. 7, frem for at det hele bare siger "Gå tilbage i din seng!", når det er helt mørkt kl 5. Men når det ikke var for en længere periode, så var det nu meget flot, og ikke helt slemt. Men farmer bliver jeg aldrig, hvis jeg skal stå alt for tidligt op hver dag. ;)


Vi er også snart færdige med alt vores ukrudsspraying, hvilket også er dejligt, for det er ved at være rigtig sommervarmt hernede, så vi kan ikke gøre det ret mange dage, for det et tit for varmt. Så vi skal have sprayet det sidste om morgenen inden morgenmad, det er det eneste tidspunkt hvor temperaturen er dejlig. :) Men jeg klager ikke, jeg kan godt vænne mig til solen, og tanken om, at når sommeren her ovre her, så smutter jeg hjem til en dansk sommer. :D
Vi har da heldigvis forskellige jobs i skyggen og nogle vandslanger der skal fikses, så det er der en god chance for at blive våd, og det er jo bare dejligt. :)


I mine pauser, har pause fra ca. 12-15 (15.30) hver dag, har der også været nok at se til de sidste par uger. De dage hvor jeg har været oppe og malke tidligt, har det nu været rart lige at have tid til en morfar, ellers har vi fået sat en emhætte op i køkkenet, og fået sat tapet op der hvor det manglede.
Og så blev jeg inviteret til frokost hos min kontaktperson. Hun burde have kontaktet mig en lille måned efter jeg kom, for at tjekke at alt var okay. Men nå, hun har da kontaktet mig, i forhold til mange af de andre trainees, der endnu ikke har hørt fra deres. Men jeg tog i hvert fald hjem til hende og fik frokost og snakket, og så var der lidt jeg skulle udfylde om min værtsfamilie. Men det var jo super nemt, for har jo ikke haft noget at klage over. Så ja, det var da fint nok lige at møde hende, selvom det nu ikke var nødvendigt, men ja, det skal jo gøres, så familien Gillham lige kan få nogle pluspoint :) I dagene optil gik Steve og jeg også og jokede med hvad vi skulle skrive om hinanden, og at vi blev nødt til at være søde ved hinanden, for vi skulle jo skrive noget godt. Så det var nu meget sjovt. :)

Ser jeg lidt fremad mht. farmerlivet, så bliver februar en spændende måned. I næste uge skal vi have graviditetstest på alle de køer vi ikke er 100 % sikre på har kalv i maven :D
Det glæder jeg mig til at se hvordan kommer til at fungere. Steve gider ikke være der, han synes ikke det er spændende mere og synes det er lidt stressende, men vi er også nok, når bare vi er 3 og så ham der kommer og tjekker, men jeg tror det bliver interesant. :) Og ugen efter skal vi så teste alle køernes mælk igen, har vidst skrevet om dette før, det er i hvert fald 2. gang det sker mens jeg er her. Men synes kun det er godt det bliver gjort engang imellem.
Måneden efter er det så sydøstur og så begynder køerne at føde, det bliver bare en fed tid jeg går i møde. :)


Det andet som overskrifen jo også siger, er, at jeg næsten havde 4 dages friweekend sidste gang. Det var skønt. :) Jeg fik at vide, at hvis jeg malkede fredag morgen, så måtte jeg godt smutte efter frokost, så det var jo dejligt at kunne køre mens det var lyst hele tiden :) Jeg kørte til Raglan, og fik værelset på backpackeret, og var der alene indtil Rasmus kom om aftenen, men det bare dejligt at kunne ligge og læse og lave ingenting :D
Lørdag tog vi så ind til Hamilton og mødtes med Annie. Så fik vi jo kigget lidt i butikker, og gik i biffen og så Avatar. Det skal lige understreges at det var helt alene Rasmus' valg. Annie og jeg havde andre forslag, men nej. ;D Haha. Men filmen var nu god nok egentlig. Lidt lang, men ja, en drengefilm blev Annie og jeg enige om. Men nu var det jo Annie og jeg der valgte film sidst, så det var vel fair nok :)
Lørdag aften kørte Annie hjem til sig selv, og vi kørte tilbage til backpackeret. Et rigtig fint sted. Lille og hyggeligt, og lige midt i byen (ikke den største by, men den er der), og lige ned til vandet.
Søndag stod den så på tur til det vandfald der er kommet billeder ind af. Det var nu meget fedt at se det. Ikke lige vandfald man ser hver dag. Lidt ærgeligt at det begyndte at regne, men ja, vi kan vel ikke forvente at der kun er solskin hernede, selvom det nu ville være dejligt. :D
Mandag var så den 4. fridag. Det er en helligdag nogle steder i New Zealand, og på de dage har jeg fri, hvilket Rasmus heldigvis også havde. Vi kørte mod Hamilton, og stoppede i Hamilton Zoo. Jeg ville godt se hvordan sådan en er hernede, mht. andre dyr og sådan. Men altså, den var lidt skuffende, eller, den var bare ikke så stor. Auckland Zoo skulle være noget bedre, men det må blive en anden dag. :)
Der var dog andre dyr, hyæner og forskellige katte/pungdyr som man ikke vil se i en dansk zoo. Dog kunne de fleste dyr gemme sig, så man slet ikke kunne se dem. Vi så ikke tigerne, for de havde nærmest en skov de kunne gemme sig i. Det ville heller ikke være sket i Danmark. Jeg mindes ikke der er nogen zoo i DK hvor man ikke kan se dyrerne, fordi de kan gemme sig. Men sådan er det jo. Vi skal jo ikke alle være ens. :)
Det var rigtig dejligt med en lang god weekend. Men nu også skønt nok at komme tilbage på arbejde. :)

Så nu sidder jeg bare og ser frem til alt det der kommer til at ske i den nærmeste fremtid. Alt det vi skal her på gården, næste friweekend der nok kommer til at stå på Annie og shopping i Auckland, og så er det snart tid til ferien på sydøen. Livet er da intet mindre end herligt. :D

Kan I alle sammen have det rigtig godt derhjemme.
Hyg jer
- Gitte. :)

Billeder fra weekenderne i Raglan

På vej til vandfald søndag d. 31. januar. 15 minutters gårtur gennem skoven.

Vandfaldet. 55 meter. Ikke det størte hernede, men det første rigtige jeg ser. Det var ret vildt. Og flot.

Rasmus ved vandfaldet. Og lidt våd, det regnede ret meget. :)

Jep - det regnede. :P

"Kun" 55 meter. Og det bungee jump vi regner med at hoppe er 135 meter. Puha. Synes nu det her ser højt nok ud. Nu ser vi hvor modig jeg er på sydøen :)

Rasmus' slæde. Og en meget vigtig detalje i forruden, så bilen ikke bliver varm - den virker dog bedst, hvis man husker at bruge den :D

Indgangen til det backpacker vi sov på d. 15.-17. januar (første gang i Raglan). Det lå inde i skoven.

Stranden ved Raglan. Skønt. Og Rasmus med sin fodbold. ;)

Lige der, værelse 15, boede vi 3 (Rasmus, Annie og jeg) med en anden pige, på backpackeret første gang i Raglan.

Sunde? - jeps, det er lige os. ;)

Kajak'er - det er jo også lige os. Sådan en redningsvest gør jo altid godt. Haha. :D Men vi havde det sjovt, og det er jo det vigtiste.