Hey hey
Så kommer der lige en opdatering igen igen. :P Weekenden stod på Raglan, og burde have stået på surfing. Men Dennis og Lisa kom ikke, da noget gik galt på Dennis’ farm, så malkningen blev udsat og tiden blev knap. Men Annie, Rasmus og jeg var da kommet til Raglan, men vi valgte ikke at tage ud og surfe, vi kan jo ikke gøre det uden resten af teamet. ;) I stedet fandt vi os et par kajakker. Annie og jeg kunne få en to-mands kajak, så det var jo bare super. Så kunne vi sidde og snakke hele vejen – og det er vi nemlig nogen der godt kan li’ :D Men det var fedt at være ude og sejle. Måske også noget man bør gøre igen, men nu ser vi, der er jo meget vi godt vil prøve igen. Og når vi kun fra fri hver anden weekend - de fleste af os - så skal der jo prioriteres lidt.
Vi sejlede rundt i 2 timer, egentlig ikke så langt omkring, men det tager tid det hele, og så føler vi at vi har været i kamp med det tasmanske hav. I hvert fald skulle vi krydse noget strøm – eller hvad det hedder i sejler-sprog – for hvis vi gled med stømmen endte vi i havet. Men vi klarede det jo. Stømmen var nu heller ikke så stærk, men det behøver vi jo ikke at sige højt ;) haha.
Efter vores sejltur handlede vi ind og tog tilbage på det backpacker hvor vi havde indlogeret os, lavede mad og efter aftensmaden tog vi tilbage til Raglan by. Der var lige en køretur på ca. 10 min. I Raglan mødtes vi med Ingke, en tysk trainee, som vi tøffede lidt rundt med. En rigtig hyggelig aften med høj (knap så god) musik, og øl – til dem der ikke skulle køre hjem.
Søndag stod den ikke på så meget andet end at slappe af. Vi tog ned til surferstanden, som så ret fed ud. Helt sikkert en strand med flere bølger end den første vi var på – da vi lærte at surfe.
Jeg tror dog at teamet er enige om, at vi må kaste os i kamp med bølgerne i Raglan en anden dag. Så det med at brillere med, hvor gode vi alle er blevet til at surfe, det må lige vente lidt endnu.
Ellers har jeg brugt de første dage af denne uge på at stå alt for tidligt op og malke. Richard som jeg arbejder sammen med har to ugers ferie, så Steve og jeg skiftes til at stå op og malke kl. 5. Det er ret tidligt. Men vi gør det kun to dage af gangen, så man når ikke at blive træt af det, dog når man heller ikke at komme ind i en rutine, så jeg ved ikke hvad der er bedst. Men så længe det kun er for de her to uger, så går det jo nok. J Og når jeg først er kommet ud af dynen, så er det slet ikke så slemt. Går udenfor i shorts og t-shirt, så kan jo slet ikke klage. Og det er jo ingen sag når man bare sætter sin iPod til, for der er ingen naboer man kan genere ved det, og køerne kan ikke klage, hvert fald ikke så jeg forstår det. Så det er nu meget hyggeligt. Det er jo også kun en 300 køer, såå. :P
Ellers fortsætter vi lidt med at tage flere køer ud, som skal have kalve inden længe. Tror vidst det er omkring 70 køer vi skal have ”sorteret” fra i første omgang. Så det går der lidt tid med. Så det betyder jo også, at malkningen går hurtigere. Og vi får dog heller ikke så meget mælk, men det er jo alt sammen en del af det. Og selvom mælken allerede er gået noget ned, så er Steve tilfreds. Vi kan sidde og sammenligne med tallene fra sidste år, og der ser det godt ud. Så det er godt nok. Vi når helt ned på omkring 1500 liter som bliver hentet en gang om dagen, men det er også det laveste, og det sker når vi går i gang med at tage stort set alle de gravide køer fra. Når vi har alle køerne inde og de producerer godt, så giver det næsten 5000 liter, så der er jo en forskel. :)
Men ellers sker der ikke lige det vilde med mit farmerliv lige pt. Der er en masse forskellige folk der kommer og laver alt muligt på farmen. Der skal graves vandhuller til kødkvægene, der kommer træ-stykker (chips) som vi skal ligge ud og gøre staldene klar til de nye kalve og så bliver der ordnet en masse hegn. Men det er jo sommer, og det er nu alt sådan noget skal gøres, hvor vejret er fint, og ikke for meget regn. Så der er en masse forskelligt arbejde, hvilket nu også er meget dejligt. Så går det ikke hen og bliver alt for kedeligt, selvom jeg nu tror der skal meget til før at det bliver det. :)
Håber alt går godt i Danmark og sneen.
Hyg jer
- Gitte. :)
onsdag den 20. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar