Billeder fra Road Trip. :)

Så koldt bliver det på Antarctis. ;)

De kære blå pingviner der bliver fodret.

Snescooter :D

Ret kold snestorm!

Spækhuggeren og spermhvalen - utroligt at vi har set 4 af den store! Man ser ikke meget af den over vandet.

Helt tæt på de blå pingviner. Den med det blå tape, er fordi den havde en skadet fod, og tapen udgør derfor foden.

Togafest i Christchurch - og en lykkebamse.

Rugby i Christchurch.

Beklager - men det er altså en slåskamp. :D

På vej op af en meget lang bakke i Queenstown. Dog en ret god udsigt.

Udsigten over Queenstown, vand og bjerge.

Frokost på vej fra Queenstown til Franz Josef.

Pancake rocks. Det er vidst til at se, hvorfor de hedder det.

Flere pandekage-sten.

Guldmine et sted på vestkysten.

Guldmine.

Vi gik rundt på sporene til togvognene - en tur gennem skov og alt sådan noget ;)

En masse nye venner jeg fik, da vi havde lidt brød til overs på vej til Nelson.

Sjov og ballade. :D I Nelson Lakes Nationalpark.

Frokost i Nationalparken. Og når man ikke har bøtter til frokost, må man jo komme op med noget anden. Pasta salaten fra dagen før, skulle i hvert fald ikke gå til spilde ;)

Udsigten da vi spiste frokost i Nationalparken på vej til Nelson.

Mere udsigt over søen.

Meget snart hej til Danmark :)

Dav dav Danmark! :)

Så gik der jo lige et par dage siden sidst, men det er altså lige med at finde tiden til at få skrevet noget, der forhåbentlig også er værd at læse. Sidst jeg fik skrevet lidt herind til, var i Christchurch den første dag. Og som er charmen ved et Road Trip, så kan man jo gøre hvad det passer en. Så vi blev faktisk i Christchurch 3 nætter. Dagen efter vi var kommet tog vi i Antarctic Center, hvor de gør alt for, at man skal føle, at man befinder sig på sydpolen. Så der var masser af de blå pingviner – som er de mindste i verden, og så kunne vi gå ind i et rum hvor vi kunne få følelsen af en storm og hvor temperaturen kom ned til minus 18 grader. Jeg siger jer det var koldt, men godt nok, at man så kan tage jakken af, og så ud til normal temperatur igen.
Det var rigtig spændende at være der, og vi købte et backstage pas, så vi kunne komme helt tæt på alle de pingviner de har. Alle de pingviner de har taget ind, er nogle der er kommet til skade på den ene eller anden måde. De fleste af dem er blevet ramt af biler i trafikken, og har derfor mistet synet på det ene eller begge øjne, eller mistet noget af den ene vinge eller fod. Så de lever derfor godt og trygt der, og der bliver holdt meget øje med, hvor meget hver især spiser. Og dem der har mistet synet på begge øjne, følger lydene fra de andre pingviner. Helt utroligt at opleve.
På dette center var vi også ude og køre i en slags bil, en af de slags køretøjer som de kører i på sydpolen, hvor de kan flyde på vand og køre over ret brede revner uden at der sket noget. Helt sikkert også en oplevelse.
Dagen efter gik tiden bare med at slappe af i løbet af dagen. Vi fik lige shoppet det sidste af det vi manglede, og så stod den på min første rugby kamp om aftenen. Da vi jo var i Christchurch var det selvfølgelig byens hold Crusaders mod et hold fra Australien - Brumbies. Det var da en rigtig fed oplevelse, det skulle jo næsten prøves nu jeg er hernede hvor de går utrolig meget op i det. Jeg må dog sige, at jeg stadig vil foretrække at se en fodboldkamp. For mig er rugby stadig en slåskamp – beklager kiwi’er. :P
Om lørdagen havde vi så besluttet os, at turen gik hele vejen til Queenstown, med frokost stop og mad over gasblus ved Lake Tekapo. Bedre udsigt tror jeg ikke man kan få til sin frokost.
Vi ankom til Queenstown lørdag aften, fik lavet noget aftensmad og så bare slappe af i sengen.
I Queenstown blev vi til tirsdag morgen. Dagen efter vi var kommet fik jeg hoppet et skydive. Det var bare super sjovt. Er virkelig glad for jeg gjorde det. Utrolig fedt at hoppe ud fra et fly, med Queenstown og bjerge rundt omkring mig. Det tog ikke lang tid, men det var helt klart pengene værd. Det kan slet ikke sammenlignes med det bungy jump jeg lavede, for det var jo virkelig grænseoverskridende, hvor det her bare var sjovt. Jeg havde jo også en instruktør på ryggen, så jeg skulle ikke gøre så meget selv, udover da han spurgte om jeg ville styre. Det kræver godt nok lidt armkræfter at dreje sådan en faldskærm kan jeg da lige hilse og sige til dem der måske overvejer det. ;) haha.
Resten af dagen fik vi set os omkring i byen og igen slappet af. Det er jo skønt bare at kunne gøre lige det man har lyst til.
Mandag da vi var stået op – hvilket var lidt efter middag – fandt vi os en tur vi kunne gå, så vi gik bare op ad og op ad, men det skal så siges, at det var en utrolig god udsigt helt heroppe fra toppen. Da vi var kommet ned i normal højde igen, havde vi da fortjent til burger til aftensmad – og ikke en hvilken som helst burger. En Fergburger. Jeg ved ikke hvad det er med dem, men de er bare bedre end alle andre burgere. :D Det skal prøves, hvis nogen af jer nogensinde kommer til Queenstown!
Om aftenen var der karaoke på baren lige under backpackeret, og selvom vi var ædru da vi skulle køre næste morgen, så gav vi den alligevel gas med en omgang Barbie Girl – man skal vel støtte det danske helt hernede. Og det var utrolig sjovt. Det gør jo ikke noget hvor dum man er, for vi kommer jo nok aldrig til at se de mennesker igen. :D
Tirsdag gik turen til Franz Josef. En af de store glaciere på sydøens vestkyst. Her fandt vi os en dejlig billig overnatning i utrolig smukke omgivelser. Det var egentlig bare et stop på vej nordpå. Et lille hyggeligt sted, hvor vi fladede ud sammen med nogle andre foran fjernsynet til en god film. Det er nu alligevel længe siden vi havde gjort det.
Dagen efter gik turen så til Westport. På vejen herop havde vi også pause ved ”Pancake rocks”. Det tager ca. 20 min. at gå rundt og se stenene, som er formet af vandet. Det er ret utroligt hvordan det kan komme til at se sådan ud. Vi manglede jo helt Rasmus Klump ;)
Da vi ankom til Westport fandt vi os et lille backpacker, tæt på det by der nu er her, så det er jo meget godt. Her fik vi lavet lidt aftensmad, og så stod aftenen ellers bare på film. Her til morgen gik turen videre til Nelson, som er sidste stop på sydøen inden vi på lørdag skal med færgen tilbage til nordøen igen. Vi skal være her i Nelson i to nætter. Så i morgen skal vi bare have tjekket hele byen ud for butikker, ellers har vi ikke rigtig nogle planer her.
På vej til Nelson gjorde vi frokost stop i Nelson Lakes Nationalpark. Et rigtig rigtig flot område, og vi kunne endnu engang lade "Alfahannen" få lidt bjergbestigning, og kører meget opad, men jo mere det gik op, jo bedre udsigt fik vi også over søen. Så det var vildt fedt, at sidde helt deroppe og spise frokost (der skal nok komme billeder af det).
Så lige nu sidder vi bare og nyder lidt tv, og slapper af. Nyder vores sidste tid i New Zealand, der er jo efterhånden ikke mange tage, til jeg lander i Danmark igen.
Det skal dog også siges, at denne Road Trip - som der stadig lige er et par dage tilbage af, har været rigtig fantastisk. Vi har ikke mødt en eneste regnbyge, hvilke alle siger er helt vildt. Vi har været rigtig heldige med vejret, og det skal vidst nydes, for sommeren lader vente på sig i Danmark har jeg ladet mig høre.

Det bliver bare end endnu mere mærkelig tanke efter hver dag der går. På en eller anden måde føles det jo som om, at jo længere nordpå vi kører, jo tættere kommer vi på Auckland lufthavn, og jo tættere kommer vi på Danmark. Jeg er begyndt at se rigtig meget frem til, at lande i Danmark. Det er trods alt lang tid siden jeg har set jer alle derhjemme. Så nu vil jeg bare se frem til, samtidig med, at jeg nyder naturen hernede når jeg kører. Det er bare så meget flottere end i Danmark, så jeg vil nyde at se bjergene og alt for blå søer når jeg bevæger mig rundt.

Men Danmark, jeg kommer snart hjem til jer - og det glæder jeg mig meget til. :)
Der kommer nok lige et sidste indlæg når jeg sidder og venter 5-6 timer i Singapore. Men så er det vidst også det. Resten skal jeg nok fortælle når jeg lander, og vise jer alle de dejlige billeder jeg har skrabet sammen.

Vi ses snart!
Hyg jer
- Gitte. :)

Billeder af hvaler, sæler og delfiner

Dette billede og de næste to, viser en halen af en spermhval der dykker.

En hval krummer ryggen inden den dykker, så vi, som her, kan se finnen.

Dette er, hvad man kan se af hvalen når den bare ligger i overfladen. Vandet den sprøjter ud, kan står op til 5-7 meter op i luften.

Små sælunger vi så på vejen.

Sælerne er ikke altid tilfredse, så de kan også række tunge. ;)

Sælerne går utrolig meget i et med omgivelserne.

Delfiner der leger lige ved siden af vores båd.

Delfiner

Delfiner.

Farvel til farmen og starten på 'Road Trip 2010'

Hey alle

Så er der lige lidt opdatering, efter min tid som farmer slut. Det er en ret mærkelig følelse jeg sidder med. Det sidste stykke tid på farmen gik rigtig hurtigt synes jeg, og lige pludselig var alt det, jeg egentlig var kommet herned for at lave, slut. 6 måneder går faktisk ret hurtigt. Overraskende hurtigt. Så jeg fik sagt farvel til dem alle sammen. Det var da hårdt at skulle gøre det, at skulle sige farvel til nogle der havde været min familie i al den tid jeg har været hernede. Og alle mine dyr. Både køer, kalve, katte og specielt hundene.
Jeg tror ikke helt, at det er gået op for mig, at jeg faktisk snart skal hjem til Danmark. Inden jeg kom, tænkte jeg jo, at det var vildt lang tid, men om 2 uger så sidder jeg i Danmark. En lidt uvirkelig tanke. I hvert fald når jeg stadig nyder min tid hernede i fulde drag.
Det er helt svært at sidde her, og sige en masse om det hele. Jeg tror ikke helt, at det er gået op for mig, at jeg er færdig. Det går nok først rigtig op for en, når man sidder i flyet på vej hjem. Så er det lidt som om man ligger et halvt år bag sig. Dog kan jeg kun sige, at der er rigtig mange ting jeg tager med mig hjem – med mig videre i livet, så det er jo kun dejligt. Der kommer nok en status over det hele, når jeg sidder i Singapore næste gang.

Nu er Annie og jeg så gået i gang med vores ’Road Trip’. Efter jeg havde en uge i Auckland er vi nu på sydøen de næste to uger. Vi kommer til at bruge en masse tid på, at køre vejene tynde hernede. Men det er nu meget nemt at finde rundt, for der er kun en vej. Inden vi ser os om, så står vi nok i Auckland lufthavn, så tiden hernede skal nydes alt hvad den overhovedet kan.

Første dag på turen kørte vi fra Picton til Kaikoura. På vejen fik vi også stoppet et par gange, og så en masse sæler. De ligger bare alle vegne. I Picton sov vi i bilen, da vi ankom sent om aftenen. Så det var lige det nemmeste – og billigste. Dog var det ikke vildt behageligt. Men pyt med det. Det eneste vi ville i Kaikoura var at se hvaler. Da jeg var på turen med de andre trainees var vejret for dårligt, så vi kom ingen steder, men denne gang var vejret perfekt. Der kom sol fra en næsten skyfri himmel. Og så var der dømt hvaler. Vi fik at vide, at hvis vi så 1 eller 2 hvaler, så skulle vi være glade. Men vi så 4 styks (spermhvaler – hvis det interesserer nogen). Det var helt vildt. Jeg kan huske da jeg kom til New Zealand – i lufthavnen – der så jeg et stort billede af halen af en hval der går ned i vandet, og håbede på, at jeg også vil komme til at se det, og nu har jeg så set det hele 4 gange, det er ret vildt at tænke på. Det var bare en fed dag.
Og ikke nok med det, så så vi også et par hundrede delfiner der bare svømmede rundt om vores båd. De sprang op og ned af vandet. Vildt fascinerende at se, når man tænker på, at det er vilde delfiner, der bare gør som de vil. Det var bare 3 timer i himlen. Jeg nyder at se dyr der bare kan gøre hvad de vil – i deres egne omgivelser.
Efter hvalsafarien gik vi tilbage på det backpacker vi havde booket et værelse på. Her slappede vi så bare af. Fik lavet noget mad, og så ellers bare under dynen. Nu er det jo ikke lige i Kaikoura at det vilde sker. :D
Næste morgen gik turen så videre mod Christchurch – hvor jeg lige nu ligger og skriver dette indlæg. Da vi ankom, fandt vi vores backpacker, hvilket tog lidt tid, da Christchurch er en by der har valgt at lave en masse ensrettede gader, og det er ikke nemt, når det er første gang man kører her. Men det gik. Så vi gik lidt rundt og kiggede – her er jo dejligt mange butikker. Efter aftensmaden, som vi mente vi havde fortjent at købe i dag – på en irsk pub/restaurant, så gik vi ind på backpackeret, hvor vi sad med en masse andre i deres bar. Vi mødte også to andre danske piger, så det var jo meget hyggeligt. Og nu ligger jeg så i sengen og skal til at sove. Man bliver faktisk ret træt af, at køre i bil hele tiden. Vi har dog besluttet at tage to overnatninger her, så i morgen er det en køre-fri dag. Vi satser på, at vi skal ud og se: Antarctic Center. Her skulle der vidst være en masse pingviner og andet kulde vi skal opleve. Det skal der selvfølgelig nok komme mere om. :)

Det var lige lidt herfra. Ikke meget, men der skal nok komme mere. Nyd billederne som jeg oploader nu her, så det håber jeg virker. Og så skal der nok komme meget mere Road Trip en af de kommende dage.
Nu er der jo heller ikke længe, til jeg kommer hjem og overdynger jer alle med en masse billeder. ;)

Hyg jer
- Gitte

Billeder fra det hårde farmerliv og min fødselsdag ;)

Og her har vi beviset på, at det faktisk kan være hårdt at være farmer. :D

Ude og spise på min fødselsdag.

Nye sokker, hue og halstørklæde af possum, et dyr alle forsøger at slå ihjel og køre over. Men altså, det er dejlig blødt - og varmt her til efteråret.

Kagemand :D

Første fødselsdagskage fra en kreativ Annie ;)

Morgenen, med danske flag i håret og pakker. :D

Så er der ikke lang tid tilbage

Så er der kun en fem dages arbejde tilbage her på farmen. Det er en ret mærkelig tanke. Kan stadig huske da jeg sad hjemme i Danmark for et halvt års tid siden og tænkte, at et halvt år med at malke køer og være farmer ville være laaaang tid, men her er jeg så, i den sidste uge. Min tid i New Zealand er dog ikke slut endnu, men det jeg kom herned for, er ved at være forbi.
Men hvis jeg nu kigger lidt tilbage i stedet for. Så må jeg nok sige, at jeg er ved at være ret god til at fodre kalve. :) De er stadig vildt søde, og vi mangler stadig en 20 stykker, som gerne skulle komme inden for de næste par uger, så jeg når nok ikke at se dem alle, men jeg har ind til videre set lidt over 80, så det er jo meget godt.

Det bruger vi stadigvæk meget af vores dag på, de kære kalve. Efter morgenmaden fodrer vi dem, og henter de nye kalve. Og så skal der stadig gives supplering til malkekøerne, selvom vi lige i vores område har været ret heldig med regnen. Så græsset er begyndt at gro bedre, men det er nu stadig ikke optimalt.
Vi har dog ”tørret” / sorteret ca. 100 køer ud, som enten skal føde til foråret (hernede) eller dem der er ret tynde, så de kan komme til nogle andre marker, og kan bruge energien på dem selv, i stedet for at producere mælk. Så skal der heller ikke bruges så meget græs og andet på dem.

Ellers har jeg efterhånden haft min arm inde i en ko et par gange. Jeg var ellers hoppet under dynen en aften, hvorefter Steve kommer og siger, at der lige er 2 køer der har problemer, så ud af sengen, i et par overalls og så ellers ned og hive et par kalve ud. Steve gjorde det ved den første, så jeg kunne stå og kigge, og den anden var så min tur. Det var selvfølgelig den ko, der bestemte sig for at skide hele tiden. Typisk. Så der står jeg med begge arme inde i koen, for at få trukket kalven ud. Grunden til, at den ikke selv kunne, var, at det ene forben på kalven var ret langt nede, så det skulle jeg ned og have fat i. Det tog lidt tid, for det er ikke det jeg har mest erfaring i, men ud kom kalven da. Så gik der også lige en time med det. Og det er hurtigt hvis du spørger Steve, så det er jo meget godt. Men nu ved jeg da hvad det vil sige at være farmer. Det er sørme noget man er hele tiden, og ikke bare fra 8-16. :D

Og til det bedste. Tror vidst nok ikke lige at jeg er teenager mere. :D Haha. Ej, jeg må sige, at jeg havde et super god fødselsdag, selvom den var noget helt andet, end hvis jeg havde været i Danmark. Jeg følte allerede at den startede tirsdag. Der kom Annie og Lisbeth, og allerede der stod der kage på programmet. :D
Da jeg var færdig med at malke og fodre kalve, som Annie også lige forsøgte sig med. Hun fik selvfølgelig de kalve der ikke ville drikke. Men det gik nu godt. Derefter stod den på spapool. Med cocktails, chips og dip, og under stjernerne, jeg tror ikke det bliver meget.
Onsdag morgen havde jeg så fået fri, så vi startede med, at spise morgenmad med Rhonda, Steve og Richard. Og der stod den på gaver :D
Derefter tog Annie, Lisbeth og jeg til Whangerei for at få kigget lidt i butikker og købt det vi nu (for det meste) manglede. Og så fik vi os en god frokost.
Tilbage på farmen, blev der så sunget rigtig flot fødselsdagssang fra de to, og så var der dømt kagemand. :)
Om aftenen var vi ude og spise alle 5. Så det var bare en super god dag.
Torsdag skulle jeg så arbejde igen. Annie var med rundt, og hjalp lidt til. Og efter frokost, blev det lige til et kort spa, inden de kørte sydpå igen, og jeg kunne malke køerne. Et par rigtig gode dage.
Fredag skete der bare det sædvanlige. Og så skulle vi have noget ”chip” – store flager savsmuld, eller hvad man kalder det – gravet ud, så det er klar, når der kommer kalve næste gang.

Nu er det så weekend, og der er det bare malkning, kalve og fodring af ensilage og palmkernel. Og så bliver køerne der er ved at føde jo tjekket, men de sidste par dage har de været på en mark vi kører forbi hele tiden, så det er nemt nok :)

Så nu vil jeg bare nyde de sidste dage jeg har tilbage på farmen, inden jeg skal sige farvel. Nyde alle mine dyr – køer, kalve, hunde og katte. :)

Kan I have det godt derhjemme i foråret!
Hyg jer
- Gitte :)

Billeder af køer, kalve, hunde og lidt fra påsken

Udsigten under Cathederal Cove.

Vi har begravet vores fødder i Hot Water Beach :)

Hygge på stranden ;)

Vi var ikke de eneste der fik idéen om atbegrave os i det varme vand.

Cathederal Cove.

Jep, hullet i stenen/bjerget igen.

Tilbage på farmen. Det er de båse hvor der er 5 kalve i hver.

Hvis den ikke er sød - og fuld af mælkeskæg - så ved jeg ikke hvad den er :D

Sådan holder man 4 kalve beskæftiget, mens den sidste drikker færdig. :D

Sådan ser det så ud, når der drikkes af de "ting" vi har :) De her kalve blev født sidst i marts, og er nu kommet udenfor.

Bambi, 1 dag gammel, og ret store ører. :P

Og sådan ser en hel nyfødt kalv ud, dette er den vi trak ud.

Digger :D

En kalv der ikke mente den skulle fanges, og de kan faktisk godt løbe hurtigt, selvom det ser ud til, at de ikke kan kan finde ud af, at bruge benene endnu.

Pep og Dot på biken. :)

En mor med sin nyfødte kalv.

Som ekstra lækker detalje, kan jeg fortælle, at køerne spiser alt hvad der ellers kommer med ud med kalven, som her: moderkagen :D