Dav dav Danmark! :)
Så gik der jo lige et par dage siden sidst, men det er altså lige med at finde tiden til at få skrevet noget, der forhåbentlig også er værd at læse. Sidst jeg fik skrevet lidt herind til, var i Christchurch den første dag. Og som er charmen ved et Road Trip, så kan man jo gøre hvad det passer en. Så vi blev faktisk i Christchurch 3 nætter. Dagen efter vi var kommet tog vi i Antarctic Center, hvor de gør alt for, at man skal føle, at man befinder sig på sydpolen. Så der var masser af de blå pingviner – som er de mindste i verden, og så kunne vi gå ind i et rum hvor vi kunne få følelsen af en storm og hvor temperaturen kom ned til minus 18 grader. Jeg siger jer det var koldt, men godt nok, at man så kan tage jakken af, og så ud til normal temperatur igen.
Det var rigtig spændende at være der, og vi købte et backstage pas, så vi kunne komme helt tæt på alle de pingviner de har. Alle de pingviner de har taget ind, er nogle der er kommet til skade på den ene eller anden måde. De fleste af dem er blevet ramt af biler i trafikken, og har derfor mistet synet på det ene eller begge øjne, eller mistet noget af den ene vinge eller fod. Så de lever derfor godt og trygt der, og der bliver holdt meget øje med, hvor meget hver især spiser. Og dem der har mistet synet på begge øjne, følger lydene fra de andre pingviner. Helt utroligt at opleve.
På dette center var vi også ude og køre i en slags bil, en af de slags køretøjer som de kører i på sydpolen, hvor de kan flyde på vand og køre over ret brede revner uden at der sket noget. Helt sikkert også en oplevelse.
Dagen efter gik tiden bare med at slappe af i løbet af dagen. Vi fik lige shoppet det sidste af det vi manglede, og så stod den på min første rugby kamp om aftenen. Da vi jo var i Christchurch var det selvfølgelig byens hold Crusaders mod et hold fra Australien - Brumbies. Det var da en rigtig fed oplevelse, det skulle jo næsten prøves nu jeg er hernede hvor de går utrolig meget op i det. Jeg må dog sige, at jeg stadig vil foretrække at se en fodboldkamp. For mig er rugby stadig en slåskamp – beklager kiwi’er. :P
Om lørdagen havde vi så besluttet os, at turen gik hele vejen til Queenstown, med frokost stop og mad over gasblus ved Lake Tekapo. Bedre udsigt tror jeg ikke man kan få til sin frokost.
Vi ankom til Queenstown lørdag aften, fik lavet noget aftensmad og så bare slappe af i sengen.
I Queenstown blev vi til tirsdag morgen. Dagen efter vi var kommet fik jeg hoppet et skydive. Det var bare super sjovt. Er virkelig glad for jeg gjorde det. Utrolig fedt at hoppe ud fra et fly, med Queenstown og bjerge rundt omkring mig. Det tog ikke lang tid, men det var helt klart pengene værd. Det kan slet ikke sammenlignes med det bungy jump jeg lavede, for det var jo virkelig grænseoverskridende, hvor det her bare var sjovt. Jeg havde jo også en instruktør på ryggen, så jeg skulle ikke gøre så meget selv, udover da han spurgte om jeg ville styre. Det kræver godt nok lidt armkræfter at dreje sådan en faldskærm kan jeg da lige hilse og sige til dem der måske overvejer det. ;) haha.
Resten af dagen fik vi set os omkring i byen og igen slappet af. Det er jo skønt bare at kunne gøre lige det man har lyst til.
Mandag da vi var stået op – hvilket var lidt efter middag – fandt vi os en tur vi kunne gå, så vi gik bare op ad og op ad, men det skal så siges, at det var en utrolig god udsigt helt heroppe fra toppen. Da vi var kommet ned i normal højde igen, havde vi da fortjent til burger til aftensmad – og ikke en hvilken som helst burger. En Fergburger. Jeg ved ikke hvad det er med dem, men de er bare bedre end alle andre burgere. :D Det skal prøves, hvis nogen af jer nogensinde kommer til Queenstown!
Om aftenen var der karaoke på baren lige under backpackeret, og selvom vi var ædru da vi skulle køre næste morgen, så gav vi den alligevel gas med en omgang Barbie Girl – man skal vel støtte det danske helt hernede. Og det var utrolig sjovt. Det gør jo ikke noget hvor dum man er, for vi kommer jo nok aldrig til at se de mennesker igen. :D
Tirsdag gik turen til Franz Josef. En af de store glaciere på sydøens vestkyst. Her fandt vi os en dejlig billig overnatning i utrolig smukke omgivelser. Det var egentlig bare et stop på vej nordpå. Et lille hyggeligt sted, hvor vi fladede ud sammen med nogle andre foran fjernsynet til en god film. Det er nu alligevel længe siden vi havde gjort det.
Dagen efter gik turen så til Westport. På vejen herop havde vi også pause ved ”Pancake rocks”. Det tager ca. 20 min. at gå rundt og se stenene, som er formet af vandet. Det er ret utroligt hvordan det kan komme til at se sådan ud. Vi manglede jo helt Rasmus Klump ;)
Da vi ankom til Westport fandt vi os et lille backpacker, tæt på det by der nu er her, så det er jo meget godt. Her fik vi lavet lidt aftensmad, og så stod aftenen ellers bare på film. Her til morgen gik turen videre til Nelson, som er sidste stop på sydøen inden vi på lørdag skal med færgen tilbage til nordøen igen. Vi skal være her i Nelson i to nætter. Så i morgen skal vi bare have tjekket hele byen ud for butikker, ellers har vi ikke rigtig nogle planer her.
På vej til Nelson gjorde vi frokost stop i Nelson Lakes Nationalpark. Et rigtig rigtig flot område, og vi kunne endnu engang lade "Alfahannen" få lidt bjergbestigning, og kører meget opad, men jo mere det gik op, jo bedre udsigt fik vi også over søen. Så det var vildt fedt, at sidde helt deroppe og spise frokost (der skal nok komme billeder af det).
Så lige nu sidder vi bare og nyder lidt tv, og slapper af. Nyder vores sidste tid i New Zealand, der er jo efterhånden ikke mange tage, til jeg lander i Danmark igen.
Det skal dog også siges, at denne Road Trip - som der stadig lige er et par dage tilbage af, har været rigtig fantastisk. Vi har ikke mødt en eneste regnbyge, hvilke alle siger er helt vildt. Vi har været rigtig heldige med vejret, og det skal vidst nydes, for sommeren lader vente på sig i Danmark har jeg ladet mig høre.
Det bliver bare end endnu mere mærkelig tanke efter hver dag der går. På en eller anden måde føles det jo som om, at jo længere nordpå vi kører, jo tættere kommer vi på Auckland lufthavn, og jo tættere kommer vi på Danmark. Jeg er begyndt at se rigtig meget frem til, at lande i Danmark. Det er trods alt lang tid siden jeg har set jer alle derhjemme. Så nu vil jeg bare se frem til, samtidig med, at jeg nyder naturen hernede når jeg kører. Det er bare så meget flottere end i Danmark, så jeg vil nyde at se bjergene og alt for blå søer når jeg bevæger mig rundt.
Men Danmark, jeg kommer snart hjem til jer - og det glæder jeg mig meget til. :)
Der kommer nok lige et sidste indlæg når jeg sidder og venter 5-6 timer i Singapore. Men så er det vidst også det. Resten skal jeg nok fortælle når jeg lander, og vise jer alle de dejlige billeder jeg har skrabet sammen.
Vi ses snart!
Hyg jer
- Gitte. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar