Så er der kun en fem dages arbejde tilbage her på farmen. Det er en ret mærkelig tanke. Kan stadig huske da jeg sad hjemme i Danmark for et halvt års tid siden og tænkte, at et halvt år med at malke køer og være farmer ville være laaaang tid, men her er jeg så, i den sidste uge. Min tid i New Zealand er dog ikke slut endnu, men det jeg kom herned for, er ved at være forbi.
Men hvis jeg nu kigger lidt tilbage i stedet for. Så må jeg nok sige, at jeg er ved at være ret god til at fodre kalve. :) De er stadig vildt søde, og vi mangler stadig en 20 stykker, som gerne skulle komme inden for de næste par uger, så jeg når nok ikke at se dem alle, men jeg har ind til videre set lidt over 80, så det er jo meget godt.
Det bruger vi stadigvæk meget af vores dag på, de kære kalve. Efter morgenmaden fodrer vi dem, og henter de nye kalve. Og så skal der stadig gives supplering til malkekøerne, selvom vi lige i vores område har været ret heldig med regnen. Så græsset er begyndt at gro bedre, men det er nu stadig ikke optimalt.
Vi har dog ”tørret” / sorteret ca. 100 køer ud, som enten skal føde til foråret (hernede) eller dem der er ret tynde, så de kan komme til nogle andre marker, og kan bruge energien på dem selv, i stedet for at producere mælk. Så skal der heller ikke bruges så meget græs og andet på dem.
Ellers har jeg efterhånden haft min arm inde i en ko et par gange. Jeg var ellers hoppet under dynen en aften, hvorefter Steve kommer og siger, at der lige er 2 køer der har problemer, så ud af sengen, i et par overalls og så ellers ned og hive et par kalve ud. Steve gjorde det ved den første, så jeg kunne stå og kigge, og den anden var så min tur. Det var selvfølgelig den ko, der bestemte sig for at skide hele tiden. Typisk. Så der står jeg med begge arme inde i koen, for at få trukket kalven ud. Grunden til, at den ikke selv kunne, var, at det ene forben på kalven var ret langt nede, så det skulle jeg ned og have fat i. Det tog lidt tid, for det er ikke det jeg har mest erfaring i, men ud kom kalven da. Så gik der også lige en time med det. Og det er hurtigt hvis du spørger Steve, så det er jo meget godt. Men nu ved jeg da hvad det vil sige at være farmer. Det er sørme noget man er hele tiden, og ikke bare fra 8-16. :D
Og til det bedste. Tror vidst nok ikke lige at jeg er teenager mere. :D Haha. Ej, jeg må sige, at jeg havde et super god fødselsdag, selvom den var noget helt andet, end hvis jeg havde været i Danmark. Jeg følte allerede at den startede tirsdag. Der kom Annie og Lisbeth, og allerede der stod der kage på programmet. :D
Da jeg var færdig med at malke og fodre kalve, som Annie også lige forsøgte sig med. Hun fik selvfølgelig de kalve der ikke ville drikke. Men det gik nu godt. Derefter stod den på spapool. Med cocktails, chips og dip, og under stjernerne, jeg tror ikke det bliver meget.
Onsdag morgen havde jeg så fået fri, så vi startede med, at spise morgenmad med Rhonda, Steve og Richard. Og der stod den på gaver :D
Derefter tog Annie, Lisbeth og jeg til Whangerei for at få kigget lidt i butikker og købt det vi nu (for det meste) manglede. Og så fik vi os en god frokost.
Tilbage på farmen, blev der så sunget rigtig flot fødselsdagssang fra de to, og så var der dømt kagemand. :)
Om aftenen var vi ude og spise alle 5. Så det var bare en super god dag.
Torsdag skulle jeg så arbejde igen. Annie var med rundt, og hjalp lidt til. Og efter frokost, blev det lige til et kort spa, inden de kørte sydpå igen, og jeg kunne malke køerne. Et par rigtig gode dage.
Fredag skete der bare det sædvanlige. Og så skulle vi have noget ”chip” – store flager savsmuld, eller hvad man kalder det – gravet ud, så det er klar, når der kommer kalve næste gang.
Nu er det så weekend, og der er det bare malkning, kalve og fodring af ensilage og palmkernel. Og så bliver køerne der er ved at føde jo tjekket, men de sidste par dage har de været på en mark vi kører forbi hele tiden, så det er nemt nok :)
Så nu vil jeg bare nyde de sidste dage jeg har tilbage på farmen, inden jeg skal sige farvel. Nyde alle mine dyr – køer, kalve, hunde og katte. :)
Kan I have det godt derhjemme i foråret!
Hyg jer
- Gitte :)
søndag den 25. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar