Sydøstur! Sweet as. :)

Så er det vidst ved at være tid til lige at få smidt noget (ret meget – så hav god tid!) herind.
Der er gået en uge efter jeg kom hjem fra sydøen, og den er faktisk gået rigtig hurtigt. Sydøsturen startede for mig d. 4. Marts, hvor jeg brugte næsten hele dagen fra at komme herfra Dargaville til Wellington. Turen startede i bus, så fly og så en minibus igen. Men det var slet ikke så slemt, det eneste jeg kunne tænke på var, at jeg skulle af sted på lidt over to ugers ferie. Nice.

De fleste af os trainees kom alle til Wellington torsdag, Rasmus og Dennis kom og samlede mig op på backpackeret, og så vi gik ud og fik noget at spise med de andre.
Dagen efter gik turen så med færge af sted til sydøen. Det tager 3 timer at komme fra den ene ø til den anden, man kan dog se land hele tiden, og det er super flot at kigge på – og tage billeder selvfølgelig – i ret blæsende vejr. Da vi kom til sydøen, til Picton, havde vi lige et par timer indtil vi skulle med bussen. Der slappede vi bare af, og fik snakket. Picton er ikke just byen hvor man bruger mange penge, den er meget fokuseret på turister, og det er vi jo ikke mere. ;) haha
Men vi fik mødt vores to guider og vores chauffør og så gik starten på en helt fantastisk tur.

Første dag endte vi i Kaitaia, hvor vi alle var ret håbefulde på næste dag, da den skulle have stået på hvalsafari, men vejret var for dårligt, så det blev aflyst desværre. Så videre gik turen til Christchurch. Her havde vi vores velkomstmiddag, hvor vi var ude og spise alle sammen, og guiderne fandt så på, at hver land skulle synge en sang på deres eget sprog. Vi var 5 danskere af sted på den tur; Dennis, Rasmus, Kristian, Lisbeth og jeg. Det er ret mærkeligt at stille sig op og synge, når man ved, at der ikke rigtig er nogen der forstår noget. Nordmændende og de to fra Sverige forstår nogengange hvad vi siger, men det kommer an på hvor hurtigt vi snakker. Modne som vi er, valgte vi at synge Kickflipper med Razz. :D Det var virkelig sjovt. Rasmus og Dennis lavede deres egen version af breakdance/kickflipper-moves på gulvet, så vi var klart det sjoveste indslag, hvis vi må klappe os selv på skulderen. :D
Efter middagen stod den på den første bytur af mange. Her mødtes vi med en masse af de trainees der bor på sydøen omkring Christchurch, og der var en del danskere, så det var meget hyggeligt.
Det blev så til 4 timers søvn, så det kan jo ikke være andet end en god start på ferien. :)

Næste dag var fridag, men vi startede da lige med en fælles sightseeing, hvilket er meget godt, så vi også får set lidt andet end butikker, pubber og natklubber. Ellers stod den bare på hygge. Det er super fedt at vi var så mange af sted.
Mandag gik turen til Mt. Cook. New Zealands højeste bjerg. Det var dog ikke sådan wow. Vi var selvfølgelig kørt ret meget opad, så vi var oppe i en god højde. Og så er der mange andre bjerge rundt om, så det er ikke bare et enligt bjerg, måske derfor det ikke fik sådan en wow-effekt. Men det var stort, noget helt andet end det kære Danmark. Vi sov ved bjerget en enkelt nat, og var også nede og bade. :P

Så gik turen til Dunedin for to nætter. Det havde jeg glædet mig til, for der skulle jeg mødes med en der har været udvekslingsstudent i Danmark for et år siden, og gået i min klasse. Det var super hyggeligt. Lisbeth og jeg gik hen for at mødes med hende, så vi så hvor hun boede og vi så universitetet. Noget helt andet end gymnasiet som jeg kommer fra. Flere forskellige take-away ”restauranter” og alt er bare større.
Vi besøgte også Speight’s bryggeriet. NZ’s øl. Det var ret fedt. Vi sluttede rundvisningen af med at prøvesmage 6 forskellige øl. Så der blev vi hver især udstyret med et lille glas, og så var der bare en cirkel rundt om hanerne, så man kunne fylde glasset og så drikke det til man igen var ved hanerne. Ikke dårligt. :D
Bagefter var der aftensmad på bryggeriet. De har gjort meget ud af det, men det er også tydeligt at se, at det er en turistattraktion.
Næste dag havde vi hele dagen fri, og der tog stort set alle på chokoladefabrikken Cadbury. Ikke dårligt. Haha. Vi fik en pose inden vi gik i gang med rundvisningen, og den blev der fyldt forskellige chokolade barer i hele tiden.
Ellers tøffede vi bare rundt og så byen. Hjem og lave aftensmad – som vi skiftedes til. Guiderne havde delt os ind i hold, så vi hver lavede let aftensmad en gang. Det var nu meget fint.
Om aftenen stod den så på bytur (igen). Vi fandt en sportsbar hvor vi fik lidt at starte, men så mødte vi to piger, der fortalte om en anden bar de også skulle på, så der gik vi hen. Og de fortalte at vi sagde vi var venner med chefen af baren på facebook, så var der halvpris på alt i baren, så det var jo slet ikke dårligt. Specielt ikke når bar-priserne er billigere her end i DK i forvejen.
Igen med tømmermænd i bussen gik næste dag til Te Anau – NZ’s 2. størte sø. På vejen dertil kørte vi gennem Invercargill, som er det sydligste punkt, så der blev der lige tid til et gruppefoto.

Den næste overnatning var så ombord på en båd på Milford Sound. Vi fik set 5 delfiner der svømmede rundt om båden og en masse sæler. Det var bare en helt vild god udsigt allesteder hvor man kiggede hen, og en del vandfald. Virkelig flot.
Ellers var der bare aftenhygge og brætspil :D
Næste dag blev vi vækket tidligt af skipperen, for morgenmaden skulle indtages inden vi skulle i kamp med det tasmanske hav. Og ja, det var en kamp. Har aldrig sejlet på så ”vildt vand” før. Men det var nu meget sjovt.
Efter sejlturen gik turen videre til højdepunktet: Queenstown. Her havde vi også 2 dage helt for os selv.
Den første fridag blev bare brugt på at se sig omkring, og så fællesspisning. Og så var vi et par stykker der var taget med op for at se dem der skulle springe Canyon-swing. Helt klart ikke så vildt som mit bungy :D haha.
Og så kom den. Mandag d. 15. marts. Shit, shit shit! Dagen hvor jeg, stadig uden at vide hvorfor, hoppede 134 meter ud i ingenting, ligesom 9 andre modige trainees. Nervøsiteten kom først rigtig da vi var kommet helt op på toppen, efter at have kørt 40 minutter, hvor det stort set kun gik opad. For at komme ud hvor vi skulle hoppe fra, skulle vi med en gondollift (som det måske hedder), hvor vi står 6 mennesker i. Den gik ud til et lille ”hus” holdt oppe af wirere. Der begyndte sommerfuglene i maven hvert fald at baske lidt mere med vingerne. Puha. Det var så der det gik op for mig, at jeg måske lige skulle have tænkt en ekstra gang over hvad det egentlig var jeg havde gang i. Men altså, 240 dollars skal jo ikke gå spilde.
Det gik efter vægt, så jeg kunne bare sidde og vente, se de andre hoppe, skrige og komme op og fortælle hvor fedt det var. Lige inden man skal hoppe bliver man så placeret i en stol, hvor de spænder ens fødder sammen, og her topper nervøsiteten! Derefter kunne man så lege snøvsen og blev skubbet hen til en lille platform, hvor de holder en fast siger: 3, 2, 1 og så er det bare med at læne sig fremover og hoppe. Ad, ad. Det var ikke rart, men når man så er kommet ud og ikke kan komme tilbage, så galt det bare om at nyde det, hvis man kunne. Men det var kanon. Vi var alle sammen enige om, at det var super fedt. Og vi var ret stolte over at vi gjorde det.

D. 16. gik turen så til Fox Glacier. Det tog lang tid, og var den første dag hvor det regnede næsten hele dagen. Dagen efter skulle vi ud og gå på en gletcher. 800 trappetrin skulle lige passeres først. Og så kunne vi gå ud på isen, og gå lidt rundt. Omgivelserne var virkelig flotte!
Turen dagen efter til Greymouth var god. Vi stoppede for at se en greenstone-fabrik der laver masser af smykker. Og så så vi pandekage-sten.

Sidste destination på turen var Nelson. Hvor vi også havde en hel fridag. Det var super skønt. Vi kunne gå ind i byen, og vi kunne slappe af på backpackeret der både havde volleybane, bordfodbold og pool. Den dag gik hurtigt. Og så var der selvfølgelig bytur, som i alle de andre store byer. Den sidste på sydøen. Vi var ude og spise alle sammen sammen, hvor vores guider havde en gave til alle, afhængigt af hvad vi havde lavet i løbet af turen. Det var nu meget sjovt. Vi havde også en t-shirt til de to guider samt vores chauffør, hvor vi alle havde skrevet en hilsen på. Guiderne tog med ud og at feste bagefter, det var super sjovt. Vi havde en alle tiders sidste aften på sydøen.
Dagen efter var det så tilbage til nordøen med færgen. Vi ankom om aftenen, så der gik vi ud og spise og i biffen. Og næste dag rejste vi så i alle mulige forskellige retninger. Slutningen på en helt fantastisk og uforglemmelig tur. Det er lidt mærkeligt at tænke på, at nogen af dem allerede er rejst hjem, og man kommer nok ikke til at se dem alle igen. Men nu er det næsten lige meget hvor man ender i verden, så vil der være nogen af besøge. Og der er jo heller ikke langt til England eller Tyskland.

I løbet af turen fik vi lært, at hvis man er fra Auckland, så er det ikke noget man reklamerer med, i hvert fald ikke på sydøen, de kalder dem bare JAFA’s, som står for: Just another fucking aucklander.
Og så blev der fra start af indført en DICK OG THE DAY trøje. Nogle dage var der flere nomineringer end andre, men der blev altid fundet en. Nogle af dagene var dog lidt tynde, men hvis der ikke havde været bytur, så var der ikke rigtig nogen der havde dummet sig. :)

Så ja, det har bare været en kanon fed oplevelse. Vores chauffør var rigtig god til at holde pauser så vi kunne se lidt forskelligt og tage billeder (og for at han lige kunne få sig en smøg), og fortalte en masse. Så det var helt trist at sige farvel til alle de mennesker man nu havde tilbragt lidt over 2 uger med.
Helt klart et af højdepunkterne på denne rejse!

Håber ikke det var alt for meget og trættende læsning ;)
Hyg jer!
- Gitte :)